Jeg elsker at tegne..
Hvis man godt kan lide at tegne, kan det være en god måde at koble hovedet fra en lille stund. Jeg plejer altid at sætte noget roligt og afslappende musik på.
Enya har altid været et stort hit, men lige for tiden er det Ludovico Einaudi som jeg er blevet helt vild med. Det er næsten alle de melodier han har skrevet næsten kører på gentagelse.
Lyt evt til denne melodi og luk eventuelt øjnene og forestil dig et billede.
Når jeg lytter til denne melodi tænker jeg på en dal en sommerdag, med blå skyer, og en let brise der leger i græssets strå. Nogle gange leger jeg med tanken om at man følger en lille bi som flyver hen over markerne i dalen.
Melodien minder mig også om en sommerfugls leg i luften. Den fik mig til at få lyst til at tegne den nyeste tegning jeg har lavet. Den endte med at se således ud:
Sommerfuglen minder mig om min mormor, så sommerfugle har altid haft en stor betydning for mig. Desuden var min mormors yndlings blomst blandt andet roser.
Jeg har desuden fundet lidt tegninger frem som jeg har tegnet gennem årene..
Måske disse kan inspirere andre til at tegne noget også..
Denne tegning fik min mormor med i kisten.
Hun fik den mens hun var indlagt OUH.
Denne tegning er af min mormor.
Tegnet med en kuglepen på bagsiden af noget pap.
Jeg vil male dagen...
Denne tegning kom med, for her har jeg benyttet mig af en af de mange tegneteknikker der findes. Man laver et lille gitter i det billede man vil tegne/kopiere over, og så laver man et gitter på det stykke blanke papir ens tegning skal være på.
(Man kan også printe et gitter ud på et stykke papir, og lægge det under et helt blankt stykke. På den måde kan man se gitteret igennem papiret, og skal ikke bøvle med streger på ens tegning)
Herefter gælder det om at tegne det samme i den firkant man har fra det originale billede, og så tegne i den blanke firkant.