10. november 2017

Mandehørm

Min kære kusine kom i dag og spurgte om jeg ikke ville hjælpe med at lave et fødselsdagskort til en af deres fælles venner. 

Han er en rigtig mand som elsker bryster og damer.. 

Kortet endte ud med at se sådan her ud 


23. oktober 2016

børnebilleder zebra

Her har jeg tegnet nogle billeder af to zebraer som leger med en sommerfugl hver. 
De er først tegnet på lærred med en blyant, og derefter tegnet op med en sort tusch. Øjene og sommerfuglene er malet med akrylmaling og en lille pensel. 





Perlepladen med zebraen er lavet i hama mini perler og der er brug 3869 perler. 

29. august 2016

Vesterhavet i en lille ramme

Da farmor/oldemor skulle have sin gave lavede jeg en lille udgave i stedet for at skrive et kort. 

Kigkasse med sand og vesterhavet.

Først købte jeg en ramme som havde en bred kant. Denne er købt i Ikea (se HER)





Jeg fandt et billede af vesterhavet som jeg klistrede på bagsiden af rammen.




Derefter brugte jeg den pap som var i rammen til at lave en kant rundt indvendig i rammen. Den skulle fungere således at bagpladen ikke kom helt frem til glasset. På den måde ville der være plads til sand og skaller mellem glas og bagplade. 



Jeg tog de stykker af billedet af vesterhavet jeg havde klippet af og limede det fast på siderne indvendig så fotoet fik en 3D effekt. 




Så var det bare at fylde sand og skaller i og lægge det ovenpå glasset.



Jeg limede bagpladen fast med en limpistol, og da det var størknet valgte jeg at forsegle hele bagsiden med limpistolen, så jeg var sikker på at intet sand kunne komme ud. 

Et aftryk af en lille fod men med en stor betydning

Som jeg har sagt tidligere betyder min søn alt for mig.
Han betyder samtidig også alt for resten af familien, så en gang i mellem er det dejligt at kunne overraske eller forkæle dem.

Sammen med min mand lavede vi disse billeder med aftryk af Mikkels fødder.
Det sjoveste er næsten at først ser de ikke hvad det er kroppen på fuglene er lavet af.






Desuden kidnappede jeg en dag naboens søn og lavede en lille gave fra ham til hans forældre. Det endte således:


Bryllupsgaven til naboerne

Vi er nok verdens heldigste, at vi har de bedste naboer som vi er meget sammen med. 
Vi var inviteret til deres bryllup i weekenden og de ønskede sig en postkasse. 

Derfor slog vi os sammen med nogle andre gæster og købte en postkasse til dem.

 Sådan en vejer ekstremt meget så i stedet for vi skulle slæbe den med til festen som blev holdt et par km væk fra os, så jeg lavede en mindre udgave i pap til dem. 

Først fandt jeg en lang papkasse
 (brugte den kasse som Organic Baby&Me levere deres grød pakker i), 
derefter spraymalede jeg den sort både indvendig men også udvendig.

Så skar jeg en låge i fronten, samt lavede en låge i toppen. 

Så lavede jeg i sølvpapir en lille nøgle som jeg satte i kassen. 

resultatet blev dette:






Den fineste gave af mit lille mirakel

Min søn betyder alt for mig, der er ikke den ting jeg ikke vil gøre for ham.
Men min mand betyder også alt for mig, og han skulle forkæles på fars dag.

I al hemmelighed havde jeg hver eneste måned taget et billede af min søn på hans månedsdag.

Hver gang brugte jeg den samme genstand (en ræv og Woody fra Toy Story), på den måde kunne han se hvor meget han voksede på en måned.
Resultatet blev dette:





3. maj 2016

At lege er at leve..

Her i huset er vi ret glade for træ figurer, og især Kay Bojesen. 
Så hvorfor ikke lave et perlemotiv med fx. aben fra Kay Bojesen?

Jeg valgte at lave perlepladen i Hama Mini perler da jeg ellers var sikker på at billedet blev alt for stort. 

Jeg fandt en opskrift på google, og printede det ud så det var nemmest at holde øje med hvor langt jeg var nået. 


Opskriften så sådan ud, og resultatet kan ses herunder.


Der blev brugt i alt 8512 stk perler. 

11. marts 2016

Ideer til gæste stamtræ

Til min søns barnedåb havde jeg tegnet et træ til at lave et stamtræ for alle gæsterne til barnedåben. 

Jeg skrev alle navne på gæster for at være sikker på at alle huskede at sætte deres finger aftryk på det, og hvis de glemte det kunne man evt minde dem om det inden de tog afsted når feste sluttede. 

Det endte med at se således ud:


På bordet havde jeg desuden lavet et lille digt hvor der stod: 

Dit navn på træet er at finde
Sæt dit fingeraftryk som et minde
vælg en farve du kan li'
rengør fingeren når det er forbi

Der var desuden en pensel, grønne farver samt vådservietter til at tørre farven af bagefter. Der lå også en gæstebog de kunne skrive en hilsen i. 


Jeg lavede desuden et andet til min kusines navnefest nogle måneder efter. 

Hama mini perler

Dette opslag vil blive opdateret løbende når jeg har lavet noget nyt i hama mini perler. 
Dette er Elsa fra Disney's Frost film samt nogle snefnug

Disney prinsesser i hama perler

Min kære veninde skulle have lavet en uro til sin skønne datter. 
Jeg fandt på at lave disney prinsesserne i hama perler (mini) så de ikke blev alt for store. 

Prøv om du kan gætte dem alle sammen


 Resultatet da den var kommet op og hænge på hendes værelse:

Papmache - Luftballon



Det har længe kriblet i fingrene for at lege med papmache igen, og hvorfor ikke lave noget hyggeligt til min søn og nevøs værelser. 
Jeg startede med at puste nogle balloner op, samt rive nogle aviser i strimler. 
Jeg valgte at bruge tapetklister til det, og ikke en melblanding som man ellers kunne have gjort. 

Da alt forberedelse var blevet gjort klar, var det bare at komme i gang. 

Jeg startede med at beklæde ballonerne med aviserne. Da jeg havde gjort det bandt jeg en snor fast i tutten og hængte dem til tørre.
Jeg tog desuden 2 små skåle som jeg beklædte med vita vrap og beklædte med aviser.


Da de var tørre punkterede jeg ballonerne og tog en kop og tegnede en rund ring i bunden hvor tutten sad, og derefter klippede jeg langs stregen. 

Jeg tegnede 6 streger på dem fra toppen og ned til bunden så de kunne males.

  

Jeg tog 3 lange snore, foldede dem på midten og bandt en sytråd på midten. Inden jeg klippede det overskydende sytråd af, bandt jeg en lille perle fast (Til at hænge den op i senere) det hele limede jeg fast langs de streger der adskilte farverne.

Jeg tog en snor magen til den fra før og syede igennem avis ballonen så den ikke faldt af senere hen. Derefter klippede jeg trekanter i forskelligt papir til små flag, der blev limet på.

De små kurve blev malet og til sidst syede jeg en kant med det samme snor som før. Se evt billederne for at se hvordan jeg lavede kanten.







Jeg limede snorene sammen på kurven og bandt en lille knude i bunden af kurven (nede under)
og tog en sytråd og syede snorene fast til kurven. 



        

Resultatet endte med at se således ud: