Endelig fik jeg lov til at lege på en lidt anderledes måde..
Jeg besøger forholdsvis tit Sdr. Boulevard i Odense, for her ligger den mest fantastiske og hyggelige lille genbrugsbutik Fru Fin.
(Hvis du vil se hendes side, og nogle af de ting hun har i sin butik, så klik HER)
Den anden dag besøgte jeg butikken, og her faldt jeg pladask for den sødeste lille og meget tykke ballerina.
Hendes porcelæns arm var brækket 3 steder, og der var gået et stort skår i den ene arm. Jeg fik hende til KUN 5 kr. og jublede næsten hele vejen hjem.
Jeg var knap nok kommet ind af døren før jeg gik i gang med at give hende, hendes livs make over.
Således så hun ud inden jeg begyndte på noget som helst.
Hendes hud var lettere beskidt, hun havde ridser, buler, huller og misfarvninger rundt omkring på sig.
Hendes kjole og ærmer var blevet gule og hendes guld maling var ikke særlig pænt.
Jeg besluttede mig for at hun skulle have en ny farve på den nederste del af hendes krop.
Jeg startede med at tage hendes tøj af, og fandt ud af at hendes arm var gået mere i stykker end først antaget.
Jeg limede de sprækker jeg kunne se med super lim, og vaskede hende forsigtigt.
Derefter begyndte jeg at rense de glimmer af hun havde forskellige steder.
Jeg fyldte hullet i hendes arm ud med Polyfilla og sleb det pænt og glat da det var tørret.
Jeg brugte også Polyfillaen der hvor der var sprækker og var limet for at dække det pænt.
Jeg dækkede hendes ben med malertape, men undlog at pakke hendes sko ind så de kunne blive gyldne.
Jeg brugte en pose og malertape til at dække den øverste del af hendes krop, og gik derefter udenfor og brugte guld spray til at male hende.
Dette var resultatet af det.
Jeg malede hendes hud i en frisk ny hudfarve, hendes hår i en ny brun og hendes underdel i en lyserød og hvid maling.
Hun fik nye glimmer dutter omkring på hendes krop.
Hendes strutskørt lavede jeg af tyl som jeg syede en lyserød snor i.
Jeg havde lavet det således at der var 4 lag tyl ovenpå hinanden.
Ærmerne blev lavet på samme måde.
Her er forskellen på det gamle strutskørt og ærmerne.
Til venstre ses den gamle nederdel og ærme, og til højre det nye sæt.
Jeg bandt enderne sammen på snoren og limede det fast til hendes krop med super lim.
Jeg sluttede af med at male hendes øjne, læber og øjenbryn op med en meget tynd og fin pensel.
Resultatet blev dette..
Se evt. den lille fin hvor man tydeligt kan se det hele af hende.
Jeg er så glad for du fik liv i hende igen og tak fordi du havde lyst til at komme og vise resultatet til mig. jeg glæder mig til at se dine næste kreative indslag :-)
SvarSletPs. mange tak for de flotte ord og henvisningen til min butik :-)